Et atom er meget lille og har en diameter på mellem 0,0000000001 og 0,0000000004 mm.
Englænderen Joseph Thomsen opdagede i 1897, at et atom godt kunne deles mere end Demokrit havde ment. Ved at udføre nogle forskellige forsøg fandt han ud af at atom var opbygget med noget tungt positivt ladet og noget let negativt ladet. De negative partikler i atommet kaldte man for elektroner.
I 1911 opdagede Ernest Rutherford at et stom har en meget lille kerne. Omkring tusind gange mindre end selve atomet.
Niels Bohr den danske fysiker opdagede i 1913 at elektronerne befinder sig i skaller omkring kernen. Derudover opdagede han også at hvis en elektron sprang fra en skal til en anden udsendte den et lys, so har forskellig farve afhængig af hvilke skaller, elektronerne springer mellem.
I atomkernen er der både protoner og neutroner. Antallet af protoner i et bestemt grundstof viser hvilket nummer stoffet er på det periodiske system. ✨
Et stof er radioaktivt hvis det enden har for mange eller for få neutroner, eller hvis det generelt bare er for stort. Radioaktivitet kommer fra ustabile kerner. Isotoper er flere udgaver af samme stof.
Alfastråling
- En alfapartikel består af 2 protoner og to neutroner og er derfor et helium atom. Den bliver skudt ud af atomkernen hvis atomet er for stort. Det er det der er radioaktive stråler. Hvis f.eks. atommet er nummer 91 vil den blive ved med at udsende alfapartikler indtil den når et nummer hvor den kan være stabil som først er når det er under 83. Når atommet har udsendt en alfa stråle vil dens grundstofnummer falde 2 numre fordi der er færre protoner i kernen. Det er ikke fordi selve alfapartiklen er farlig, men fordi den bliver skudt afsted så hurtigt at den vil skubbe til de andre stoffer i luften, så der vil blive tumult. Alfastråling kan ikke trænge gennem hud eller papir og derfor kommer den ikke nemt ind i kroppen, men den kan komme ind via åbninger i kroppen som ører, næse, øjne.
Beta minus
- Den kan lave en neutron om til en proton og vil derfor blive til et andet stof. Massetallet ændres ikke, protontallet/atomtallet bliver et højere. Den stråling den udsender er en enkelt elektron, som er 2000 gange mindre end en proton eller neutron. Derfor vil den ikke gøre lige så meget skade på os, men den kan dog trænge ind i vores hud, hvilket alfastråling ikke kan. Derfor vil en stor mængde af betastråling kan være meget farligt for os, fordi vi får det ind i kroppen. for mange neutroner Den går 1 skråt op til venstre på isotopkortet.
Beta Plus
- Meget lig beta minus, men udsender en positiv elektron, som kaldes en positron. Derfor ændres en protron til en neutron. Massetallet forbliver det samme ligesom i betaminus, men atomtallet/protontallet bliver en mindre. for lidt neutroner. En ned til højre på isotop kortet.
Gamma stråling
- Gamma minder om rygtenstråler, men er bare meget mere farligt og har mere energi. Først bliver en betastråling udsendt og derefter er den fyldt op med ekstra energi, som den så sender ud. Foton kaldes energi strålen. elektromagnetisk stråling.
Cellers følsomhed
- Nerve- og muskel celler har en lav følsomhed overfor radioaktivitet, bloddanede celler, knoglemarven, slimhindeceller i tyndtarmen og celler i kønskirtlerne er mere sårbare.
- Kræftceller mangler kontrol over celledelingen Fortsætter en celle med at dele sig uhæmmet, vil der dannes en knude. Efterhånden som knuden vokser, og flere celler ødelægges, vil organet blive dårligere og dårligere og til sidst holde op med at fungere De syge celler udkonkurrere de raske i de organer i angriber. Årsagen til dette kan vare tilfældige mutationer. Men det kan også skyldes radioaktiv stråling eller forskellige kræftfremkaldende stoffer, som tobak. Radioaktiv stråling kan helbrede kræft, hvis man har en speciel maskine, som kredser om det samme sted på kroppen og udsender stråling.
- Atombomber, kraftværker. Man skyder en elektron ind på et stof med høj fart, vil stoffet dele sig.
- Solen, fusionsbomber og når vi prøver at finde nye grundstoffer. Kernesammensmeltning. Meget energirigt.
- I atomkraftværker laver man fission altså kernespaltning. Det vil så lave en eksplosion, så der vi kommer varme og derfor opvarme det vand vi vil have opvarmet.
- Kræftbehandling, sender gamma ind i kroppen
- Atombomben. Man foresager en kædereaktion så den vil eksplodere og smelte alt i omkring 100 km radius
- Fabrikker, f.eks. med tandpasta. En maskine sprøjter tandpasta i tuberne. Man sender beta stråler igennem flaskerne og ind i et gm-rør. Når flasken så er tæt på at være fyldt kan betastrålingen ikke trænge igennem tandpastaen og gm-røret optager ikke længere strålingen. Sådan ved maskinen at den skal stoppe med at udsende stråling.
- Halveringstid er den tid der går før halvdelen af det radioaktive stof er henfaldet til et andet stof.
- Et henfald er når et stof henfalder til et andet stof ved at afsende radioaktiv stråling.
- gennemtrængningsevne er det der skal til for at bremse de 3 typer stråling.
- Alfa kan bremses af et tyndt hæfte
- Beta kan bremses af aluminium
- Gamma kan bremses af bly
- Nuklidkortet viser hvad stofferne henfalder til.
- Baggrundsstråling kommer fra rummet (kosmisk)
The Atomic State Of America
Filmen beskriver hvordan USA mente at atomfysik ville være deres fremtid, på samme tid med at flere og flere udslip og katastrofer med atomfysik skete. En kvinde fra byen Shirley på Long Island fortalte om, hvordan de fandt ud af at det atomkraftværk hun boede tæt på lækkede og at det var derfor flere i området, der fik kræft lige efter hinanden. Atomkraftværket tæt på hende lækkede det radioaktive stof Tritium ned i Byens vandsystem, så hele byens vand blev farligt at drikke. På trods af det, forslog politikerne stadig, at der skulle bygges flere atomkraftværker. På det tidspunkt var 20% af USAs energi fra atomkraft. De stiller også det spørgsmål om, hvad det var, der stoppede produktionen af alle atomkraftværkerne. Beboerne i Shirley mente at det var på grund af de sindsygt høje priser på at bygge atomkraftværkerne og at befolkningen så oveni var skeptiske. Flere og flere atom uheld skete og flere og flere blev kræftramte på grund af det.
Marie Curie
Marie Curie var polsk fysiker og kemiker. Hun flyttede til Paris i 1891 for at studere matematik og fysik. I 1895 blev hun gift med Pierre Curie, som hun senere begyndte at forske sammen med. Parret forskede omkring det nyopdagede radioaktivitet, specielt omkring Uran. De opdagede at Uranmalm udsendte en mere intens stråling end selve Uran. Efter at have undersøgt stoffet længe opdagede de Polonium og Radium. For den præstation modtog de nobelprisen i fysik i år 1903. Da Pierre døde i 1906, blev Marie professer ved Sorbonne som den første kvindelige. I 1911 modtog hun nobelprisen i Kemi, hvilket vil sige at hun er den eneste som nogensinde har fået begge nobelpriser indenfor naturvidenskaben. Hun døde af kræft i 1934 som kun 66 årig.
Gennemtrængningsevne af alfa, beta og gamma stråling:
Først måler man baggrundsstålingen i fysiklokalet. Derefter sætter man et geiger müller rør og en geiger tæller sammen, og tilsatte et rør med alfa stråling. Man måler så, i et minut, hvor meget stråling den udsender. Man lader så op med forskellige metaller og materialer mellem strålingen og tælleren, for at se hvilke stoffer kunne bremse strålingen.Gamma:
Baggrunsstråling = 20
Uden noget materiale: 410 - 20 = 390
Aluminium plade: 292 - 20 = 272
Bly plade: 409 - 20 = 389
Papir: 191 - 20 = 171Aluminium og bly: 188 - 20 = 168
Beta stråling:
Baggrundsstråling: 23, 18, 15, 30, 14 = 20
Uden noget materiale: 1302 - 20 = 1282
Aluminium plade: 57 - 20 = 37
Bly plade: 20 - 20 = 0
Papir: 1199 - 20 = 1179
Aluminium og bly: 16- 20 = -4
Baggrunsstråling: 72 stråler
Uden noget materiale: 113 - 72 = 41
Aluminium plade: 92 - 72 = 20
Bly plade: 65 - 72 = Bly bremsede hele strålingen, og tælleren optog kun baggrundsstråling
Papir: 90 - 72 = 18
Aluminium og bly: 78 - 72 = 6
Ingen kommentarer:
Send en kommentar